Udstillingen Når Stilheden Svarer kredsede om det lyttende, stilheden og det kontemplative.
Vi lever i et samfund, hvor stilheden og det lyttende aspekt har trange kår, til trods for at det synes at være noget, der er en stor længsel efter. At lytte kan ses som en aktiv handling, og måske kan vi forsøge både at lytte med ørerne, øjnene og hjertet, og på den måde nærme os en forståelse af vores forbundethed med verden i alle dens facetter og skabninger.

Når Stilheden Svarer, Morsø Kunstforening af 1961, 2025

Når Stilheden Svarer, 2025 foto: Niels Fabæk

Jeg har hele mit liv været optaget af hvordan vi lytter ind i og sanser verden. Der er så meget larm i verden og så stor brug for at lytte dybt og give plads til sig selv, de andre og det andet. Der er brug for, at vi forsøger at forstå, hvor afhængige og forbundne vi er af alt andet levende. Der er brug for, at vi forsøger at læne os ind i stilheden og lytte godt efter hvilke svar vi kan få.

Er det muligt at skabe begreb om menneskets aftryk og korte eksistens, set i forhold til den geologiske tid, ved at indgå i en form for samtale med et værk af jord i et nordjysk istidslandskab og få en fornemmelse af, at Jorden har brug for vores omsorg og at vi alle er en del af Jorden?
Er det muligt at få en erfaring af, at den ydre og indre natur hænger uløseligt sammen, og at ydre og indre bæredygtighed ikke kan skilles ad?

Med land art værkets placering i istidslandskabet ved Kirsten Kjærs Museum, åbnes der for spørgsmål om forholdet mellem menneske og natur, samt om natursyn, fortid, nutid, og fremtid.
Ved åbningen af land art værket ved solhverv, på årets længste dag, afvikledes en publikumsinddragende rite om jord, forgængelighed og genfødsel udviklet af Katrine Faber og Hanne Skjold Knudsen. Der findes ikke fotos fra selve riten, men kun fra indgang og udgang.
Landartværket indgår i en flerårig satsning på Kirsten Kjærs Museum med arbejdstitlen Bæredygtige processer – en kunstnerisk undersøgelse af naturmaterialer.

Pladevat er normalt et materiale, som bruges under f.eks. tekstil, og repræsenterer en form for stille og nærmest usynlig eksistens.
Pladevattet afkræver et nærvær, og i dialogen med materialet og dets iboende essens opstår fortællinger om tyngde, lethed og en resonans, der bevæger sig ind og ud af rum og parallelle virkeligheder.

Pladevat er normalt et materiale, som bruges under f.eks. tekstil, og repræsenterer en form for stille og nærmest usynlig eksistens.
Pladevattet afkræver et nærvær, og i dialogen med materialet og dets iboende essens opstår fortællinger om tyngde, lethed og en resonans, der bevæger sig ind og ud af rum og parallelle virkeligheder.

Pladevat er normalt et materiale, som bruges under f.eks. tekstil, og repræsenterer en form for stille og nærmest usynlig eksistens.
I dialogen mellem gips og pladevat, eller i det enkelte materiale, opstår møder, åndedrag eller portaler til sansninger og fortællinger om tyngde, lethed og lytten efter den subtile resonans der bevæger sig ind og ud af rum og parallelle virkeligheder.

Latex er et materiale, som i det øjeblik, det kommer i kontakt med ilt, begynder en langsom, langsom nedbrydning.
Pladevat er normalt et materiale, som bruges under f.eks. tekstil, og repræsenterer en form for stille og nærmest usynlig eksistens.
I arbejdet med latex er jeg optaget af materialets tætte forbindelse til forgængeligheden og opløsningen af formen på langt sigt.

Korridor var del af en større udstilling om døden.
Omdrejningspunktet er dødens uundgåelighed, og hvordan det at forholde sig til døden kan være en skærpelse af væren i livet.

En korridor defineres ved at være en forbindelsesgang mellem to områder eller tilstande. En passage for bevægelse og erindring. Mellem de levende og de døde. Mellem det enkelte menneske og dets egen død. Men også mellem alt levende.
Således er der en korridor mellem livet og døden, hvor der er en form for bevægelse og et helt nødvendigt åndedræt, som puster liv i livet.

Langsomme Lyn er en undersøgelse af den langsomme tid. Den tid, der forbinder generationer og som strømmer gennem et menneskeliv. Værkerne i stål hænger ude og er i fortsat proces.
Værkerne tager afsæt i området omkring munden hos seks kvinder og de konkrete spor af tidens gang.

Nylig blive til
Snart forbi.
Vi?
En strøm af langsomme lyn
på gaden.

Werner Aspenström

Langsomme Lyn er en undersøgelse af den langsomme tid. Den tid, der forbinder generationer og som strømmer gennem et menneskeliv.
Værkerne tager afsæt i området omkring munden hos seks kvinder og de konkrete spor af tidens gang.

Nylig blive til
Snart forbi.
Vi?
En strøm af langsomme lyn
på gaden.

Werner Aspenström

Measuring the Unknown I, Stout/lærred, sytråd, lynlås, 320x70x35, 2021 foto: Morten Vestergaard

Værket Measuring the Unknown I er skabt som en form for knopskydning og transformation af en jumpsuit.
Transformationen er sket ved at anvende værket Measuring the Unknown; et 17,7 m. langt målebånd, hvor alle centimeterstykker er placeret i tilfældig rækkefølge. Målebåndet er et skævhedens og tilfældighedernes målebånd. En form for paradoks.
Measuring the Unknown I er således skabt som en nyfortolkning og skæv udgave af et købt jumpsuitmønster som fortløbende udforsker begreber som det ukontrollerbare og normalitet.

Verden har brug for det ikke umiddelbart synlige og forståelige. Det skæve, det krøllede, det i samfundet utilpassede, det ukontrollerbare, det bløde og amorfe, magien og alt det som ikke passer i en kasse. Saften og kraften. Det, som siver og gror over, under og gennem alt.

Measuring the Unknown, plast fra affaldssække, centimeterstykker, sytråd 3 x 1770 cm, 2021

Værket fastholder det, der ikke er muligt at fastholde, hvilket er en absurditet i sig selv. Således er værket, med sit rhizomatiske udtryk, et slags øjebliksbillede af noget evigt foranderligt og processuelt uden kerne eller center.

”Der er ingen enhed, der kan tjene som akse eller pælerod i objektet eller dele sig i subjektet”.
“En mangfoldighed har hverken subjekt eller objekt, men kun bestemmelser, størrelser og dimensioner hvis antal ikke kan øges uden at mangfoldighedens beskaffenhed ændres.”
Deleuze og Guattari, Tusind Plateauer

Lommetørklædet repræsenterer med sin stille og hengemte tilværelse det undseelige. En form for melankoli og trøst på én og samme tid.

Bliv hos os, når dagen hælder,
du kære Fader og Gud!
Bliv hos os, når mørket vælder
af nattens sluser ud!

B.S. Ingemann

Det Undseelige IV, olie på lærred, 50 x 60, 2021 foto: Niels Fabæk

Invitation undersøger begreber som fællesskabet, mødet, åbenhed og lukkethed i bred forstand.
Med stablingen af de mange duge mimes livet med dets samlinger, dets rytme og gentagelser, dets fællesskaber og mere eller mindre glædelige tilskikkelser.

Værket undersøger begreber som tiden, døgnet, udholdenhed og acceleration – og muligvis også tilgivelse.

Værkerne til udstillingen Altets Kalden ligger i direkte forlængelse af hvad jeg er optaget af som kunstner, nemlig det øjeblik, hvor noget bevæger sig og responderer. Eksempelvis kan et værk træde frem i dialogen og det konkrete møde mellem materialet og dets iboende essens. Eller i mødet med beskueren.

Min intention med værkerne i Altets Kalden er dybest set at skabe rum for resonans og stilhed.

Altets Kalden, Kirsten Kjærs Museum, 2023

Udenfor Indenfor, Arresten, Hjørring, 2023 foto: Olivia Kamradt

Udenfor Indenfor, Measuring The Unknown I, detalje foto: Niels Fabæk

Udenfor Indenfor, Measuring the Unknown I, Stout/lærred, sytråd, lynlås, 320x70x35, 2023 foto: Niels Fabæk

Værket Measuring the Unknown I er skabt som en form for knopskydning og transformation af en jumpsuit.
Transformationen er sket ved at anvende værket Measuring the Unknown; et 17,7 m. langt målebånd, hvor alle centimeterstykker er placeret i tilfældig rækkefølge. Målebåndet er et skævhedens og tilfældighedernes målebånd. En form for paradoks.
Measuring the Unknown I er således skabt som en nyfortolkning og skæv udgave af et købt jumpsuitmønster, og udforsker fortløbende begreber som det ukontrollerbare og normalitet.
Værket indgik i gruppeudstillingen Udenfor Indenfor med en performance.

Udenfor Indenfor, Arresten, Hjørring, 2023

Udenfor Indenfor, performance foto: Tina Horsholt

Udenfor Indenfor, performance foto: Tina Horsholt

Verden har brug for det ikke umiddelbart synlige og forståelige. Det skæve, det krøllede, det i samfundet utilpassede, det ukontrollerbare, det bløde og amorfe, magien og alt det som ikke passer i en kasse. Saften og kraften. Det som siver og gror over, under og gennem alt.
Der er brug for en frisat jumpsuit, som bevæger sig gennem landskabet og vender verden på hovedet.

Measuring the Unknown, målebånd, plast fra affaldssække, centimeterstykker, sytråd 3 x 1770 cm, 2023 foto: Niels Fabæk

Som Ringe I Vand, cortenstål 200 x 400 cm + 30 trædesten i cortenstål
14 x 20 cm, 2023

Udsmykning af væg og belægning ved indgangspartiet på Dronninglund Efterskole i forbindelse med skolens 60 års jubilæum. En efterskole kan ses som ringe i vand – en stadig bevægelse og påvirkning af alle, som er en del af fællesskabet på skolen. En efterskole er ligeledes et sted, der påvirkes af det omgivende samfund og som påvirker dette. Både nu og her, og når de unge bevæger sig ud i verden med et års efterskoleoplevelser i sjæl, sind og krop.

Som Ringe i Vand består af to dele. Dels et relief på murværket over indgangsdøren. Relieffet forestiller ringe i vandet set lidt fra siden, så der skabes dybde i motivet.
Dels trædesten som ligger i belægningen foran indgangsdøren.
Relieffet og trædestenene indgår i en indbyrdes dialog og fremstår som et sammenhængende udtryk, da materialevalget i begge tilfælde er cortenstål.
Materialevalget betyder, at udsmykningen er under evig forandring i samspillet med vind og vejr.

Cortenstål 200 x 400 cm + 30 trædesten i cortenstål 14 x 20 cm, 2023

Udstillingen JORD bestod af en værkkreds, der taler ind i et rum hvor jord, støv, kompostering, det cykliske og den langsomme tid får stemme. Jordens tid så at sige.
Således skabtes en fortælling om livets opståen og bortgang. Om tiden før og muligvis også efter det enkelte menneske og menneskeheden i det hele taget.

Udstillingen var en fælles udstilling af værker fra Nynne Hoe og Hanne Skjold Knudsen.

Jord, svanevinger, 73 x 140 x 68, Det Ny Kastet, 2021

Vinger fra sangsvane, 2021