Praksis

Hanne Skjold Knudsen arbejder med maleri, grafik, tekstil, objekter, skulptur samt installation.
Hendes praksis pendulerer mellem formelle undersøgelser af temaer som tid, tab, forbundethed, medfølelse, resonans samt den indre og ydre natur. Hun arbejder med at skabe opmærksomhed på det, som ikke umiddelbart lader sig se eller forstå.
Der opstår ofte en flertydighed i værkerne, som fremstår fysiske og forbundne med jorden. Samtidig har de et auratisk præg som knytter dem til et rum, hvor det kendte og det ukendte kan udveksle energi og generere ny æstetik.

”Det er først og fremmest de små hændelser, næsten usynlige i tiden, der udgør forskellen mellem alt og intet.”
Jón Kalman Stefánsson, Menneskets Hjerte